Når du driver virksomhed, er det vigtigt at have styr på økonomien – men hvem skal egentlig hjælpe dig med det? Skal du vælge en bogholder, en revisor, eller måske begge dele? Mange virksomhedsejere er i tvivl om, hvornår de har brug for hvilken ekspertise, og hvad forskellen egentlig er på de to roller.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad der adskiller en bogholder fra en revisor, og hvilke opgaver de typisk løser. Vi ser nærmere på, hvornår det giver mening at investere i en revisor, og hvornår en bogholder er tilstrækkelig. Derudover guider vi dig gennem de økonomiske overvejelser, lovkrav og regler, du skal være opmærksom på, samt hvordan du vælger den rette løsning til netop din virksomhed.
Uanset om du er nystartet iværksætter eller har drevet virksomhed i mange år, kan denne artikel hjælpe dig med at skabe overblik og træffe det rigtige valg for din virksomheds økonomiske fremtid.
- Læs mere her
.
Hvad er forskellen på en revisor og en bogholder?
Selvom mange bruger betegnelserne revisor og bogholder i flæng, er der væsentlige forskelle på de to roller, som det er vigtigt at forstå, når du skal vælge den rette økonomiske sparringspartner til din virksomhed. En bogholder tager sig primært af den daglige registrering og håndtering af virksomhedens økonomiske transaktioner.
Det betyder, at bogholderen sørger for at alle indtægter og udgifter bogføres korrekt, fakturaer udstedes og betales, moms afregnes, og lønsedler bliver udarbejdet.
Bogholderen har altså fokus på de løbende økonomiske processer og sikrer, at regnskabsmaterialet er opdateret og i orden til enhver tid. En revisor derimod har en mere kontrollerende og rådgivende rolle. Revisoren gennemgår og reviderer virksomhedens regnskab for at sikre, at det lever op til gældende lovkrav og regnskabsstandarder.
Desuden kan en revisor tilbyde strategisk rådgivning om f.eks. skat, optimering af økonomiske processer og virksomhedsstruktur, ligesom de ofte udarbejder og underskriver årsrapporten, hvis dette er lovpligtigt for virksomheden.
Hvor bogholderen typisk ikke behøver en bestemt uddannelse, kræver det en autorisation og ofte en længere uddannelse at være revisor. Kort sagt kan man sige, at bogholderen holder styr på dagligdagen, mens revisoren tager det overordnede blik og sikrer, at alt stemmer og lever op til lovens krav. Begge funktioner er vigtige, men deres kompetencer og arbejdsområder adskiller sig markant, og derfor bør valget mellem en revisor og en bogholder altid tage udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov.
Typiske opgaver for en bogholder
En bogholder har ansvaret for den daglige økonomiske administration i virksomheden. Typiske opgaver for en bogholder omfatter bogføring af indtægter og udgifter, afstemning af bankkonti, håndtering af fakturaer og bilag samt løbende opfølgning på debitorer og kreditorer. Bogholderen sørger også for korrekt momsafregning og indberetning til SKAT, udarbejder lønsedler og holder styr på lønudbetalinger, feriepenge og andre personaleomkostninger.
Derudover assisterer bogholderen ofte med udarbejdelse af perioderegnskaber og forberedelse af materiale til revisoren, så regnskabet kan afsluttes korrekt. Kort sagt er bogholderens primære rolle at sikre, at virksomhedens regnskaber er ajourførte, korrekte og i overensstemmelse med gældende regler.
Hvornår har du brug for en revisor?
Du har typisk brug for en revisor, når din virksomhed står over for mere komplekse eller lovpligtige regnskabsmæssige opgaver, som kræver særlig ekspertise og godkendelse. Det kan eksempelvis være, hvis dit selskab har revisionspligt, eller hvis du skal have udarbejdet og indsendt årsrapporten efter særlige regnskabsstandarder.
En revisor er også nødvendig i forbindelse med skatteplanlægning, rådgivning om selskabsstruktur, eller hvis du har brug for en uvildig part til at sikre, at regnskabet overholder gældende lovgivning.
Ved større investeringer, ejerskifte eller fusioner kan det ligeledes være afgørende at have en revisor med på sidelinjen for at sikre, at alt foregår korrekt og efter reglerne. Kort sagt: Jo mere kompleks din økonomi og dit regnskab er, des større er behovet for en revisor.
Fordele og ulemper ved at vælge en revisor frem for en bogholder
At vælge en revisor frem for en bogholder kan give din virksomhed flere fordele, men der er også ulemper, du bør overveje. En revisor har typisk en længere uddannelse og kan varetage mere komplekse opgaver, såsom revision af regnskaber, rådgivning om skatteforhold og bistand i forbindelse med årsrapporter og lovpligtige indberetninger.
Dette kan være en stor fordel, hvis din virksomhed har brug for specialiseret viden eller skal leve op til særlige lovkrav.
Til gengæld er honoraret for en revisor ofte højere end for en bogholder, hvilket kan gøre det til en dyr løsning, især for mindre virksomheder med simple regnskabsbehov. En anden ulempe er, at en revisor måske ikke altid tilbyder løbende bogføring og daglig økonomistyring, som en bogholder typisk håndterer. Derfor bør du overveje virksomhedens konkrete behov og ressourcer, før du vælger mellem de to løsninger.
Økonomiske overvejelser: Hvad koster det?
Når du skal vurdere, om din virksomhed har brug for en bogholder eller en revisor, spiller prisen ofte en afgørende rolle. Generelt ligger timeprisen for en bogholder lavere end for en revisor, da bogholderen primært håndterer løbende regnskabsopgaver såsom bilagshåndtering, løn og momsafregning.
En revisor har en længere uddannelse og kan tilbyde mere specialiseret rådgivning, fx i forbindelse med årsregnskab, revision eller skatterådgivning, hvilket typisk afspejles i en højere timepris. Priserne kan variere betydeligt afhængigt af opgavernes omfang og kompleksitet, samt hvor i landet du befinder dig.
Derfor er det vigtigt at overveje virksomhedens konkrete behov og økonomi, så du hverken betaler for meget for ydelser, du ikke har brug for, eller risikerer mangelfuld rådgivning ved at spare de forkerte steder. En god investering i den rette fagperson kan på sigt give besparelser og tryghed i virksomhedens økonomistyring.
Lovkrav og regler: Hvad skal virksomheden leve op til?
Som virksomhed er det afgørende at have styr på de lovkrav og regler, der gælder for regnskab og revision. I Danmark skal alle virksomheder som minimum føre et korrekt og ajourført regnskab, som lever op til bogføringsloven og årsregnskabsloven.
De fleste mindre virksomheder kan nøjes med at få regnskabet udarbejdet og indberettet af en bogholder, men visse virksomhedstyper og størrelser er lovmæssigt forpligtet til at få deres regnskab revideret af en godkendt revisor – det gælder for eksempel selskaber som ApS og A/S, hvis de overstiger bestemte grænseværdier for omsætning, balancesum og antal ansatte.
Derudover skal moms, skat og lønindberetninger naturligvis håndteres korrekt og til tiden.
Det er derfor vigtigt at vurdere virksomhedens størrelse og kompleksitet, så du sikrer, at du overholder alle relevante krav – uanset om du vælger en bogholder eller en revisor til at hjælpe dig. Manglende overholdelse kan føre til bøder og sanktioner, så det betaler sig at være grundig fra starten.
Sådan vælger du den rette løsning til din virksomhed
Når du skal vælge mellem en revisor og en bogholder – eller måske en kombination af begge – handler det først og fremmest om at tage udgangspunkt i din virksomheds konkrete behov, størrelse og kompleksitet. Overvej, hvilke opgaver du har brug for hjælp til: Er det daglig bogføring, fakturering og lønadministration, hvor en bogholder typisk er det bedste og mest omkostningseffektive valg?
Eller har du behov for mere avanceret rådgivning, årsregnskab, skatteoptimering og indberetning til myndighederne, hvor en revisor kommer til sin ret?
Det kan også være, at du står over for et generationsskifte, opkøb eller større investeringer, hvor revisors ekspertise kan være afgørende. Husk også at tage højde for virksomhedens vækstplaner – måske er en bogholder tilstrækkelig nu, men på sigt kan der opstå behov for revisorens kompetencer.
Inddrag gerne en testperiode med eksterne samarbejdspartnere, og vær ikke bange for at stille krav til dokumenteret erfaring og relevante certificeringer.
Gennemtænk desuden, om du ønsker at outsource hele regnskabsfunktionen, eller om du foretrækker at have visse funktioner in-house. Endelig bør du undersøge mulighederne for at kombinere digitale løsninger, som kan lette både bogholderens og revisors arbejde, og gøre dine egne arbejdsgange mere effektive. Ved at afklare dine behov, forventninger og budget, og ved at matche dem med de rette kompetencer, sikrer du, at din virksomhed får den optimale løsning – både nu og i fremtiden.
Fremtidens regnskab: Digitalisering og nye muligheder
Digitaliseringen har for alvor gjort sit indtog i regnskabsbranchen og åbner op for helt nye muligheder for både virksomhedsejere, bogholdere og revisorer. Moderne regnskabsprogrammer kan i dag automatisere mange af de manuelle opgaver, som tidligere krævede meget tid og ressourcer – eksempelvis bogføring, fakturering og afstemning af bankkonti.
Derudover giver cloudbaserede løsninger nem adgang til regnskabsdata, uanset hvor du befinder dig, hvilket gør det lettere at samarbejde på tværs af virksomheden og med eksterne rådgivere. Nye digitale værktøjer muliggør også bedre overblik over virksomhedens økonomi i realtid og letter rapportering til myndighederne.
Fremtidens regnskab handler derfor ikke kun om at holde styr på tallene, men også om at udnytte teknologiens potentiale til at skabe mere værdi, indsigt og fleksibilitet for virksomheden. Derfor kan både revisorer og bogholdere med fordel holde sig opdateret på digitale trends og værktøjer, så de kan tilbyde de bedste løsninger til deres kunder.